Kender I følelsen? Den følelse man får, når man ser én bestemt person?
Man opdager sig selv i, at tænke på personen? Man kigger mere og mere efter personen, uanset hvor man befinder sig. Man har tendenser til at kigge hen på personens plads i skolen - hvis personen er fraværende, forestiller man sig personen eller bliver trist indeni.
I cyberspacet (facebook, twitter, tumblr, blogspot, flickr osv.) ligger man mærke til alt hvad personen laver - og man bliver jaloux, når man ser han/hun er sammen med andre af ens eget køn. Man ville ønske man var ved personen.
Kender I den varme følelse, sommerfuglene i maven, det fjollede smil og genertheden som pludselig dukker op, sådan uden videre?
Hvis du får øjenkontakt eller personen rører ved dig.. Den mindste kontakt, får dig til at flyve op til skyerne. Alting bliver meget lettere. Man glemmer hverdagens stress og befinder sig i en boble, hvor det er svært for virkeligheden at trænge igennem.
Jeg har ikke sagt et navn eller køn, men personen var i dine tanker alt imens du læste dette, ikke?
Kys Maller.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar